Tips & Tricks til Mac

Her på siden kan du få en masse tips til, hvordan du bruger din Mac computer. Siden er mest henvendt til nybegyndere, men øvede må også gerne kigge med.

 

Trin 1 – Søgning med Spotlight

Med den indbyggede funktion “Spotlight”, kan du hurtigt finde alle former for dokumenter og andet godt på din Mac.

Trin 2 – Få overblikket med “Aktive Hjørner”

Det kan være svært at overskue mange åbne vinduer på éen gang. I denne video, viser jeg dig hvordan du får overblikket tilbage.

Trin 3 – Stavekontrol

Stavekontrollen er som standard slået til. Det drillede mig meget i starten da alting blev skrevet forkert. Jeg fandt heldigvis ud af at slå denne stavekontrol fra. Her viser jeg dig hvordan.

Driller din Mac? Klik her for at få hjælp.

Trin 4 – Dressér din mus

Som standard, er der kun éen knap på musen. I denne video viser jeg dig, hvordan du får funktionaliteten tilbage med højre-klik på musen. Denne er nemlig slået fra som standard.

Kunne du tænke dig at lære Photoshop?

Jeg har også lavet en kursushjemmeside til Adobe Photoshop – verdens mest udbredte billedbehandlingsprogram.

Trin 5 – Få rulleskakter tilbage i alle vinduer

I nyere versioner af OS X, er de kendte rulleskakter i vinduerne fjernet. Jeg savnede dem meget da jeg fik min Mac, og her viser jeg dig, hvordan du får dem tilbage.

Trin 6 – Forhåndsvisning af filer, med “Quicklook”

I denne video viser jeg dig verdens hurtigste måde, at se indholdet af en fil. Om det er fotos, musik, tekst-dokumenter, så klarer “Quicklook” sagen som en mis.

Trin 7 – Kopiér tekst og andet indhold, med udklipsholderen

Her viser jeg dig, hvordan du let kan kopiere indhold fra et dokument, til et andet. Med udklipsholderen.

Trin 8 – Navigér i mapper og filer, med “Finder”

Her viser jeg dig hvordan du nemt navigerer rundt i filsystemet på din Mac. Med programmet “Finder”.

Trin 9 – Indsæt specielle tegn

Du kender det sikkert : “Hvordan laver man det dér tegn, med tastaturet?”. Her viser jeg dig, hvordan du indsætter specielle skrifttegn.

Trin 10 – Beskyt din Mac mod indbrud

Her viser jeg dig hvordan du aktiverer firewall’en på din Mac. Den beskytter mod hackere. Desværre er den slået fra som standard.

Trin 11 – Blokér reklamer på nettet

Reklamer er overalt efterhånden. De er irriterende og forstyrrende at se på. Og så sløver de Safari ned så sider er lang tid om at blive vist. I denne video viser jeg, hvordan du siger “nej tak til reklamer” på din Mac.

Trin 12 – Installér gratis antivirus på din Mac

I denne video viser jeg dig, hvordan du installerer det gratis antivirus-program “Avast” på computeren. Mange Apple-tilhængere vil prøve at bilde dig ind, at der ikke kan gå virus i en Mac. Det er løgn. Efterhånden som Mac er blevet udbredt, findes der nu tonsvis af ondsindede vira til Mac. Skynd dig at se med.

Trin 13 – Opret et Apple-ID (hvis du ikke allerede har gjort det)

Her viser jeg dig hvordan du laver et Apple ID. Det går ud på, at du identificerer dig i Apple’s system. På den måde kan du hurtigt hente dine programmer igen, hvis du mister dem. Og synkronisere indhold mellem flere Mac computere, og iPhone og iPad.

Trin 14 – Lav en automatisk signatur i email

Her viser jeg dig hvordan du sparer tid, ved at lave en automatisk signatur, i Mail-programmet. Så slipper du for at indtaste de samme data flere gange.

Trin 15 – Brænd dokumenter på en CD/DVD

Mange har problemer med, hvordan man brænder en CD eller DVD på Mac. Det er heldigvis ikke spor svært.

Trin 16 – Vis PDF dokumenter, uden at spørge om lov

Safari er som standard indstillet til at spærre for visning af PDF-dokumenter. Det er drønirriterende. Du har måske selv prøvet det, på e-boks og lignende steder. Her viser jeg hvordan du løser problemet.

Trin 17 – Tid til hovedrengøring af din Mac

Mange brugere døjer med at få ryddet op på sin Mac. Her viser jeg dig en nem og elegant måde at finde de største syndere på harddisken.

Trin 18 – Er teksten for lille, og svær at læse? Så er løsningen lige ved hånden

For specielt ældre mennesker, kan det være svært at læse hvad der står på skærmen. På din Mac er der en indbygget lup. Se her hvordan du bruger den.

Trin 19 – Få et vindue til at fylde hele skærmen

En ny funktion i OS X, er fuldskærmsvisning. Vinduerne kan ny fylde hele skærmen, uden at spilde pladsen. Og du kan skifte mellem de forskellige vinduer.

Trin 20 – Læs artikler i Safari, i ro og mag, uden at blive forstyrret.

Med den indbyggede læser-funktion i Safari, kan du læse en artikkel, uden forstyrrende grafiske elementer.

Trin 21 – Synkronisér din Mac med iPad/iPhone

Du kan synkronisere flere Apple-enheder. På den måde, skal du kun vedligeholde éet enkelt system. De ændringer du laver på den ene enhed, vil automatisk blive kopieret over på den anden. Og vice/versa.
Klik her for at vise det til iPhone
Klik her for at vise det til iPad

Trin 22 – Sikkerhedskopi af dine dyrebare filer

Her viser jeg hvordan du tager en backup/sikkerhedskopi af dine data. Man bør lave backup hver eneste dag. Har du husket det? Kig med her, og lær hvordan man gør.

Trin 23 – Hvis din Mac er blevet syg

Det vil sikkert ske før eller siden – din Mac bliver syg, og vil hverken frem eller tilbage. Og måske kan den slet ikke starte. Så er man nødt til at formatere harddisken, og starte forfra. Du har husket at tage sikkerhedskopi hver dag, ikke?

Trin 24 – Genskab dokumenter, fra din daglige backup

Efter du har reformateret harddisk, og lagt OS X ind på harddisken, er det tid til at hente dine dokumenter, fra din backup. Jeg viser her hvordan.

Trin 25 – Argh! Nogen har pillet ved min mac!

Hvis man får gæster, eller hvis man er flere om at bruge den samme Mac, kan det være svært at have sine filer, og sine indstillinger i fred. Jeg viser dig her, hvordan du opretter brugerprofiler på din Mac, så alle brugere har hver deres system at køre på.

Trin 26 – Opret et flot foto-galleri på nettet

I denne video, viser jeg dig hvordan du laver dine fotos om til et flot galleri, på internettet. Så kan du dele dine mesterskud med hele verden.

Trin 27 – Læg din musik fra CD’er over på din Mac i programmet iTunes

Er du også træt af at rode rundt med musik CD’er der bliver væk, og plastikcoveret knækker? Her viser jeg dig, hvordan du lægger din musiksamling ind på din Mac, i programmet iTunes.

Trin 28 – Brug den indbyggede kalender på Mac

På en Mac, er der en gratis kalender. Du kan få advarsler, rykke rundt med aftaler og holde styr på hele familien. Den er meget nyttig, og du kan synkronisere den med iCloud. Jeg viser dig hvordan. (I trin 21, viste jeg dig hvordan du synkroniserer indhold på Mac/iPhone/iPad med iCloud).

Trin 29 – Videochat med Facetime

Her viser jeg dig, hvordan du kan tale med dine venner og familie. Både med tale, og med video. Så får du det hele med.


Support til private, til din Apple Mac computer