Pasta og kødsauce

Klik for større foto

Pasta og kødsauce

Den helt klassiske. Denne gang med en reel smag af andet end meljævning. I stedet for at komme en masse vand i gryden, så hiver vi vand ud. Og får på denne måde en kraftigere smag.

Det skal du bruge :

250 gram hakket oksekød
1 stort hakket løg
1 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater (gerne blendet)
1 terning okseboullion
Olivenolie til stegning
Tørret oregano
Tørret basilikum
Friskkværnet sort peber
Pasta til 1 eller 2 personer

Sådan gør du :

Kom olivenolie i en varm gryde, og brun løgene. Kom hvidløg i. Kom kødet i, og brun dette under omrøring, så kødet bliver adskilt.

Kom tomater, boullion, oregano, basilikum og friskkværnet sort peber i gryden.

Lad saucen simre uden låg, imens pastaen koger (11-14 minutter).

Bland den kogte pasta i saucen, og servér.